Datoændring i Søgaard-Liga 3-bande carambole

Information fra DDBU

Datoændring i Søgaard-Liga 3-bande carambole

Posted by admin at 9:16 PM on Jul 22, 2020

Share:


Til klubberne i Søgaard-Ligaen i 3-bande carambole:

Den kommende sæsons kalender bliver ekstra kompliceret, dels fordi der er væsentligt flere turneringer der skal presses ind i samme tidsramme, dels fordi puslespillet med at koordinere godt og korrekt med internationale turneringer bliver vanskeliggjort.
Vi står nu – heldigvis i forholdsvis god tid – med et par udfordringer m.h.t. Elitedivisionen i 3-bande carambole, da vi skal gøre plads for både et VM og et EM.
Elitedivisionen runde 9 og 10 som er lagt i uge 1/2021, har sammenfald med VM i 3-bande, og Elitedivisionens DM-slutspil som er lagt i uge 7/2021, har sammenfald med EM for hold.
Det tvinger os til at lave nogle ændringer i kalenderen – de bliver følgende:

Elitedivisionen:
Der placeres en dobbeltrunde i uge 39/2020, 26.-27 september.
Der placeres desuden en dobbeltrunde i uge 49/2020, 5.-6. december.
DM slutspil rykkes to uger, og spilles i uge 5/2021, 6. februar.

Regions-semifinale Elite:
Denne flyttes fra oprindelig dato uge 49/2020, 5. december – til uge 1/2021, 9. januar.

Vi er opmærksomme på, at der bliver en lang pause mellem afslutning af grundspil og op-/nedrykningsspil, og vi beklager de udfordringer det giver i planlægningen for mange af jer; men det er vist desværre ikke muligt at undgå alle uhensigtsmæssigheder, så vi håber på jeres opbakning og velvilje.

Vi håber meget  at dette er eneste gang den internationale kalender griber ind i vores, men kan jo desværre ikke garantere noget – der er bl.a. survivals og andre turneringer, der endnu ikke er placeret.

Datoplan og turneringsplan for Elitedivisionen er opdaterede med disse ændringer. 

https://ddbu-admin.dk/external/holdturprint.php?turid=13&puljenr=1&saeson=2021

Med Sportslig Hilsen

f. eliteudvalget og

turneringsudvalget

 

Hanne Rasmussen

Tel.

+45 97 18 29 29

Mob.

+45 21 72 90 90

DDBU Nyheder